Global praksis

Velkommen til denne blog til lærere om global undervisning. Bloggen lægger op til overvejelser om, hvad kritisk global undervisning er, og hvorfor det giver  mening at implementere det i undervisningen. Her finder du masser af ideer til undervisningen. Vi har også listet temaer, der er relevante at tage op i forbindelse med undervisning i FN’s 17 Verdensmål . Her finder du også en lang række konkrete forslag til undervisningen i de enkelte fag samt henvisninger til, hvor du kan finde masser af gode, gratis undervisningsmaterialer og flere kurser. Vi har forslag til fagene billedkunst , dansk , fremmedsprog , geografi , historie , håndværk og design , idræt , it og medier , kristendomskundskab , madkundskab , matematik , musik , naturfag , samfundsfag samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab . God fornøjelse! Bloggen er baseret på det kompendium, som MUNDU har udgivet i forbindelse med MUNDUs skoleturnéer: Trommer&Tale i efterårene 2012-2017. Indhold ...

FNs 17 Verdensmål er en ren guldgrube for undervisere. Alle grundskolens fag kan blive inspireret af disse mål. Her har vi samlet en række ideer til din undervisning, som har relation til Verdensmålene. Madspild, genbrugstøj, havdyr, børns rettigheder og meget andet. 1. Afskaf fattigdom Forskellige definitioner på fattigdom fx Danmarks, Norges, Sveriges, FNs og USAs. Ekstrem fattigdoms og ekstrem rigdoms fordeling globalt og nationalt samt deres årsager. 2. Stop sult Sult og underernærings konsekvenser for folkesundhed og trivsel inklusive migration som en strategi. Institutioner, bevægelser og apps relateret til sult og bæredygtigt landbrug som fx FAO, Nationalt Videnscenter om Madspild, Noah, Stop Spild af Mad, Too Good To Go, Redmaden og Sharefood. 3. Sundhed og trivsel Direkte strategier til fremme af sundhed og trivsel (fx vacciner, sund mad, fysisk aktivitet, mental sundhed, lægebesøg, uddannelse, seksualundervisning) og indirekte strategier (fx rimelige medici...

Tilbage i 2005 udgav den engelske regering en lille folder om at "udvikle den globale dimenstion i skolens pensum". I folderen blev otte nøglebegreber i dimensionen skitseret.  Her finder du de otte hovedtemaer bearbejdet til dansk. De otte hovedtemaer i global undervisning er: Globalt medborgerskab = at opnå viden, kompetencer og forståelse, så man kan blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Konflikthåndtering = at få forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og hvorfor der er behov for, at de bliver løst samt fremme af harmoni.  Social retfærdighed = at forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling og alle menneskers forbedrede velfærd.  Værdier og opfattelser = at udvikle en kritisk evaluering af den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier.  Bæredygtig udvikling = at forstå behovet fo...

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 1: Globalt medborgerskab. Globalt medborgerskab = at opnå viden, kompetencer og forståelse, så man kan blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Opnå viden, kompetencer og forståelse om begreber og institutioner, der er nødvendige for at blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Udvikle evner til at evaluere information og forskellige synspunkter om globale spørgsmål fra medier og andre kilder. Lære om institutioner, deklarationer, konventioner og hvilken rolle grupper,  organisationer og regeringer har i globale spørgsmål. Udvikle forståelse af hvordan og hvor nøglebeslutninger bliver taget. Anerkende, at unges synspunkter og problemer har betydning og bliver lyttet til; og hvordan man kan handle ansvarligt, således at man kan influere og...

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 2: Konflikthåndtering. Forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og  hvorfor der er behov for, at de bliver løst samt fremme af harmoni. Kende til forskellige eksempler på lokale, nationale og internationale konflikter, og til forskellige måder, hvorpå de kan løses.  Forstå, at der er valg og konsekvenser for andre i konfliktsituationer  Forstå, at det er vigtigt med dialog, tolerance, respekt og empati.  Udvikle kompetencer for kommunikation, fortalervirksomhed, forhandling, kompromis og samarbejde.  Anerkende, at konflikt kan være en potentiel kreativ proces.  Forstå nogle af de former, som racisme indtager, og hvordan man reagerer overfor dem. Forstå konflikters påvirkning af mennesker, steder og miljøer båd...

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 4: Værdier og opfattelser. Udvikle en kritisk evaluering af den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier. Forstå, at mennesker har forskellige værdier, holdninger og opfattelser. Forstå menneskerettighedernes betydning og værdi. Udvikle mange forskellige perspektiver og nye måder at se på begivenheder, temaer, problemer og meninger.  Stille spørgsmål ved og udfordre antagelser og opfattelser. Forstå den magt som medierne har i at influere opfattelser, valg og livsstil. Forstå, at menneskers værdier former deres handlinger. Anvende forskellige spørgsmål, begivenheder og problemer for at udforske børns og unges egne værdier og opfattelser men også andres.

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 5: Bæredygtig udvikling. At forstå behovet for at opretholde og forbedre livskvalitet nu uden at gøre skade på planeten for de fremtidige generationer. Anerkende, at nogle af jordens ressourcer er begrænsede, og at de derfor skal anvendes på ansvarlig vis. Forstå den gensidige relation mellem det sociale, det økonomiske og det miljømæssige område. Overveje sandsynlige og foretrukne fremtider, og hvordan man opnår det sidstnævnte. Anerkende, at økonomisk udvikling kun er ét aspekt af livskvalitet.  Forstå, at eksklusion og ulighed forhindrer bæredygtig udvikling for alle. Respektere hinanden.  Anerkende, at bæredygtig brug af ressourcer er vigtigt: gentænke, reducere, reparere, genbruge, affaldssortere – og få materialer fra bæredygtige kilder.

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 6: Gensidig afhængighed. Forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er uløseligt gensidigt forbundne, og at valg og begivenheder har følgevirkninger på global skala. Forstå globaliseringens indvirkning, og at valg har konsekvenser på mange niveauer fra personlige til globale.  Anerkende relationen mellem andres liv og børn og unges egne liv. Forstå, hvordan forskellige kulturer og ideer (politiske, sociale, religiøse, økonomiske, juridiske, teknologiske og videnskabelige) har indflydelse på hinanden, og anerkende den   kompleksitet, der er i gensidig afhængighed.  Forstå, hvordan verden er et globalt samfund, og hvad det betyder at være en statsborger.  Forstå, hvordan handlinger, valg og beslutninger taget i Danmark kan have ...

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 7: Menneskerettigheder. Kende til menneskerettigheder inklusive FN’s konvention om barnets rettigheder. Værdsætte vores fælles menneskelighed og betydningen af universelle menneskerettigheder. Forstå rettigheder og pligter i en global sammenhæng og forholdet mellem det globale og det lokale.  Forstå, at der er konkurrerende rettigheder og pligter i forskellige situationer og kende nogle   måder, hvorpå menneskerettigheder bliver afvist og hævdet lokalt og globalt.  Forstå menneskerettigheder som en ramme for at udfordre uligheder og fordomme så som racisme.  Kende til FN’s konvention om barnets rettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Institut for Menneskerettigheder i Danmark.  Forstå, at menneskerettighederne ...

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 8: Mangfoldighed. Forstå og respektere forskelle og relatere dem til vores fælles menneskehed. Anerkende ligheder og forskelle rundt omkring i verden i forbindelse med universelle menneskerettigheder. Forstå betydningen af at respektere forskelle i kultur, skikke og traditioner, og hvordan samfund bliver organiseret og regeret.  Udvikle en følelse af respekt for menneskers og miljøers mangfoldighed rundt omkring i verden.  Værdsætte biodiversitet.  Forstå miljøets påvirkning på kultur, økonomi og samfund.  Værdsætte mange forskellige perspektiver på globale spørgsmål, og hvordan identiteter har betydning for holdninger og perspektiver.  Forstå fordomme og diskriminations natur, og hvordan de kan udfordres og bekæmpes.

Alle aspekter af global undervisning kan evalueres: metoden, ressourcerne, pensum, typer af handlinger, engagement. Så altså ikke kun elevernes opnåede viden. Det vigtigste er skiftet fra individualistisk kultur til partnerskab baseret på dialog og samarbejde. Hvordan kan man evaluere på globale kompetencer? Læringens fokus skal være på, at: Eleverne får en øget viden om og forståelse for udviklingsspørgsmål. Eleverne får stærkere kompetencer til at relatere udvikling og globale spørgsmål til deres egne liv. Eleverne bliver i stand til at respektere forskellige synspunkter. Eleverne får en tro på social retfærdighed og et ønske om en mere retfærdig og ligestillet verden. Tegn på læring kan fx være: Større bevidsthed om den store verden og elevens egen forbindelse til den. Øget anvendelse af aktuelle globale begivenheder og emner som basis for fag-faglig læring. Øget engagement målt i interesse og motivation i enkelte globale spørgsmål og begreber. Forøget kompetence t...