Global praksis

I Danmark har vi som regel talt om den internationale eller den globale dimension, når vi mener global undervisning. På europæisk plan har man siden slutningen af 1990erne forsket i begrebet, som for tiden mest bliver kaldt "global medborgerskabsundervisning". "Vi skal dybere ind" Mange skoler arbejder med temaer og aktiviteter om globale spørgsmål. Ofte er det en temauge om Afrika eller om ”Børn i hele verden”. For at disse temaer og aktiviteter kan forstås som ”Global Undervisning” skal de bevæge sig længere end den traditionelle facon, hvor befolkningen i det globale syd ses udelukkende som fattige, hjælpeløse mennesker, som har behov for vores velgørenhed. Det betyder, at læreren skal inkludere eksempler på ligheder og forskelle i folks liv i fx geografi eller historie. Man skal vise, hvilke indsatser og anstrengelser folk gør for at løfte sig selv ud af fattigdom. Når man lærer om udvikling i et skolefag, kan det fremme en dybere forståe

FNs 17 Verdensmål er en ren guldgrube for undervisere. Alle grundskolens fag kan blive inspireret af disse mål. Her har vi samlet en række ideer til din undervisning, som har relation til Verdensmålene. Madspild, genbrugstøj, havdyr, børns rettigheder og meget andet. 1. Afskaf fattigdom Forskellige definitioner på fattigdom fx Danmarks, Norges, Sveriges, FNs og USAs. Ekstrem fattigdoms og ekstrem rigdoms fordeling globalt og nationalt samt deres årsager. 2. Stop sult Sult og underernærings konsekvenser for folkesundhed og trivsel inklusive migration som en strategi. Institutioner, bevægelser og apps relateret til sult og bæredygtigt landbrug som fx FAO, Nationalt Videnscenter om Madspild, Noah, Stop Spild af Mad, Too Good To Go, Redmaden og Sharefood. 3. Sundhed og trivsel Direkte strategier til fremme af sundhed og trivsel (fx vacciner, sund mad, fysisk aktivitet, mental sundhed, lægebesøg, uddannelse, seksualundervisning) og indirekte strategier (fx rimelige medici

Tilbage i 2005 udgav den engelske regering en lille folder om at "udvikle den globale dimenstion i skolens pensum". I folderen blev otte nøglebegreber i dimensionen skitseret.  Her finder du de otte hovedtemaer bearbejdet til dansk. De otte hovedtemaer i global undervisning er: Globalt medborgerskab = at opnå viden, kompetencer og forståelse, så man kan blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Konflikthåndtering = at få forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og hvorfor der er behov for, at de bliver løst samt fremme af harmoni.  Social retfærdighed = at forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling og alle menneskers forbedrede velfærd.  Værdier og opfattelser = at udvikle en kritisk evaluering af den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier.  Bæredygtig udvikling = at forstå behovet for at opre

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 1: Globalt medborgerskab. Globalt medborgerskab = at opnå viden, kompetencer og forståelse, så man kan blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Opnå viden, kompetencer og forståelse om begreber og institutioner, der er nødvendige for at blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Udvikle evner til at evaluere information og forskellige synspunkter om globale spørgsmål fra medier og andre kilder. Lære om institutioner, deklarationer, konventioner og hvilken rolle grupper,  organisationer og regeringer har i globale spørgsmål. Udvikle forståelse af hvordan og hvor nøglebeslutninger bliver taget. Anerkende, at unges synspunkter og problemer har betydning og bliver lyttet til; og hvordan man kan handle ansvarligt, således at man kan influere og påv

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 2: Konflikthåndtering. Forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og  hvorfor der er behov for, at de bliver løst samt fremme af harmoni. Kende til forskellige eksempler på lokale, nationale og internationale konflikter, og til forskellige måder, hvorpå de kan løses.  Forstå, at der er valg og konsekvenser for andre i konfliktsituationer  Forstå, at det er vigtigt med dialog, tolerance, respekt og empati.  Udvikle kompetencer for kommunikation, fortalervirksomhed, forhandling, kompromis og samarbejde.  Anerkende, at konflikt kan være en potentiel kreativ proces.  Forstå nogle af de former, som racisme indtager, og hvordan man reagerer overfor dem. Forstå konflikters påvirkning af mennesker, steder og miljøer både lokalt og globalt.

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 3: Social uretfærdighed. Forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig  udvikling og alle menneskers forbedrede velfærd. Værdsætte social retfærdighed og forstå dens betydning for at sikre lighed, retfærdighed og   rimelighed for alle i og mellem samfund. Erkende hvilken påvirkning ulige magtfordeling og adgang til ressourcer har. Anerkende, at handlinger har både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for folks liv; og anerkende betydningen af informerede valg. Udvikle motivation og engagement, der kan skabe handlinger for at opnå en mere retfærdig verden.  Udfordre racisme og andre former for diskrimination, ulighed og uretfærdighed. Forstå og værdsætte lige muligheder.  Forstå, hvordan fortidens uretfærdigheder har betydn

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 4: Værdier og opfattelser. Udvikle en kritisk evaluering af den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier. Forstå, at mennesker har forskellige værdier, holdninger og opfattelser. Forstå menneskerettighedernes betydning og værdi. Udvikle mange forskellige perspektiver og nye måder at se på begivenheder, temaer, problemer og meninger.  Stille spørgsmål ved og udfordre antagelser og opfattelser. Forstå den magt som medierne har i at influere opfattelser, valg og livsstil. Forstå, at menneskers værdier former deres handlinger. Anvende forskellige spørgsmål, begivenheder og problemer for at udforske børns og unges egne værdier og opfattelser men også andres.

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 5: Bæredygtig udvikling. At forstå behovet for at opretholde og forbedre livskvalitet nu uden at gøre skade på planeten for de fremtidige generationer. Anerkende, at nogle af jordens ressourcer er begrænsede, og at de derfor skal anvendes på ansvarlig vis. Forstå den gensidige relation mellem det sociale, det økonomiske og det miljømæssige område. Overveje sandsynlige og foretrukne fremtider, og hvordan man opnår det sidstnævnte. Anerkende, at økonomisk udvikling kun er ét aspekt af livskvalitet.  Forstå, at eksklusion og ulighed forhindrer bæredygtig udvikling for alle. Respektere hinanden.  Anerkende, at bæredygtig brug af ressourcer er vigtigt: gentænke, reducere, reparere, genbruge, affaldssortere – og få materialer fra bæredygtige kilder.

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 6: Gensidig afhængighed. Forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er uløseligt gensidigt forbundne, og at valg og begivenheder har følgevirkninger på global skala. Forstå globaliseringens indvirkning, og at valg har konsekvenser på mange niveauer fra personlige til globale.  Anerkende relationen mellem andres liv og børn og unges egne liv. Forstå, hvordan forskellige kulturer og ideer (politiske, sociale, religiøse, økonomiske, juridiske, teknologiske og videnskabelige) har indflydelse på hinanden, og anerkende den   kompleksitet, der er i gensidig afhængighed.  Forstå, hvordan verden er et globalt samfund, og hvad det betyder at være en statsborger.  Forstå, hvordan handlinger, valg og beslutninger taget i Danmark kan have en positiv eller negativ

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 7: Menneskerettigheder. Kende til menneskerettigheder inklusive FN’s konvention om barnets rettigheder. Værdsætte vores fælles menneskelighed og betydningen af universelle menneskerettigheder. Forstå rettigheder og pligter i en global sammenhæng og forholdet mellem det globale og det lokale.  Forstå, at der er konkurrerende rettigheder og pligter i forskellige situationer og kende nogle   måder, hvorpå menneskerettigheder bliver afvist og hævdet lokalt og globalt.  Forstå menneskerettigheder som en ramme for at udfordre uligheder og fordomme så som racisme.  Kende til FN’s konvention om barnets rettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Institut for Menneskerettigheder i Danmark.  Forstå, at menneskerettighederne er universelle og udelelige.

For at kunne inddrage den globale dimension i undervisningen, har vi opdelt den i otte nøglebegreber. Dermed opnår vi en begrebsramme, så vi bedre kan tænke dem ind i undervisning og pensum. Her uddyber vi tema nummer 8: Mangfoldighed. Forstå og respektere forskelle og relatere dem til vores fælles menneskehed. Anerkende ligheder og forskelle rundt omkring i verden i forbindelse med universelle menneskerettigheder. Forstå betydningen af at respektere forskelle i kultur, skikke og traditioner, og hvordan samfund bliver organiseret og regeret.  Udvikle en følelse af respekt for menneskers og miljøers mangfoldighed rundt omkring i verden.  Værdsætte biodiversitet.  Forstå miljøets påvirkning på kultur, økonomi og samfund.  Værdsætte mange forskellige perspektiver på globale spørgsmål, og hvordan identiteter har betydning for holdninger og perspektiver.  Forstå fordomme og diskriminations natur, og hvordan de kan udfordres og bekæmpes.