I Danmark har vi som regel talt om den internationale eller den globale dimension, når vi mener global undervisning. På europæisk plan har man siden slutningen af 1990erne forsket i begrebet, som for tiden mest bliver kaldt "global medborgerskabsundervisning".
velgørenhed.
Det betyder, at læreren skal inkludere eksempler på ligheder og forskelle i folks liv i fx geografi eller historie. Man skal vise, hvilke indsatser og anstrengelser folk gør for at løfte sig selv ud af fattigdom.
Når man lærer om udvikling i et skolefag, kan det fremme en dybere forståelse og større viden om årsagerne til fattigdom og ulighed. Denne større viden og forståelse kan tages et skridt videre, hvis fattigdom og udvikling placeres i en historisk, økonomisk og politisk sammenhæng.
Global undervisning kan skabe muligheder for at give rum til fortællinger og perspektiver fra folk fra det globale syd, som viser hvilken effekt ulighed har på deres liv, hvad de gør ved det, og hvordan det
relaterer til større sociale, økonomiske og politiske kræfter.
Udvikling og globale spørgsmål ses ofte som fjerne og ikke relevante for eleven. En udfordrende og vigtig komponent i global undervisning er at identificere og demonstrere relevans og forbindelse: at vise, at det at bo i et globalt samfund betyder, at man bor i en gensidig afhængig og forbundet verden. Dette betyder, at man skal have forståelse for, at elevens forudsætninger, udgangspunkter, erfaringer og påvirkninger har betydning for hendes/hans synspunkter og tænkning.
2012).
Global undervisning blev defineret på den første europæiske kongres om global uddannelse i Maastricht 2002, som
"Vi skal dybere ind"
Mange skoler arbejder med temaer og aktiviteter om globale spørgsmål. Ofte er det en temauge om Afrika eller om ”Børn i hele verden”. For at disse temaer og aktiviteter kan forstås som ”Global Undervisning” skal de bevæge sig længere end den traditionelle facon, hvor befolkningen i det globale syd ses udelukkende som fattige, hjælpeløse mennesker, som har behov for voresvelgørenhed.
Det betyder, at læreren skal inkludere eksempler på ligheder og forskelle i folks liv i fx geografi eller historie. Man skal vise, hvilke indsatser og anstrengelser folk gør for at løfte sig selv ud af fattigdom.
Når man lærer om udvikling i et skolefag, kan det fremme en dybere forståelse og større viden om årsagerne til fattigdom og ulighed. Denne større viden og forståelse kan tages et skridt videre, hvis fattigdom og udvikling placeres i en historisk, økonomisk og politisk sammenhæng.
Global undervisning kan skabe muligheder for at give rum til fortællinger og perspektiver fra folk fra det globale syd, som viser hvilken effekt ulighed har på deres liv, hvad de gør ved det, og hvordan det
relaterer til større sociale, økonomiske og politiske kræfter.
En udfordrende og vigtig komponent i global undervisning er at identificere og demonstrere relevans og forbindelse ...Dialog og engagement kan stille spørgsmål og udfordre antagelser, som eleven har om sin egen relation til den større verden. En afgørende del af global undervisning er derfor at bringe eleverne frem til et sted, hvor de kan se muligheder og alternativer til forandring. Disse kan både være i forhold til at bekæmpe global fattigdom eller handle på klimaforandringer.
Udvikling og globale spørgsmål ses ofte som fjerne og ikke relevante for eleven. En udfordrende og vigtig komponent i global undervisning er at identificere og demonstrere relevans og forbindelse: at vise, at det at bo i et globalt samfund betyder, at man bor i en gensidig afhængig og forbundet verden. Dette betyder, at man skal have forståelse for, at elevens forudsætninger, udgangspunkter, erfaringer og påvirkninger har betydning for hendes/hans synspunkter og tænkning.
Hvad er global undervisning?
Ifølge Lissabon-deklarationen frem mod 2015 skal alle politiske niveauer forøge og forbedre deres støtte til global undervisning, som undervisning der støtter folks søgen efter viden om verdens realiteter og engagerer dem i et kritisk globalt demokratisk medborgerskab (2nd European Congress on Global Education, Education, Interdependence and Solidarity in a Changing World, Lissabon2012).
Global undervisning blev defineret på den første europæiske kongres om global uddannelse i Maastricht 2002, som
... education that opens people's eyes and minds to the realities of the world, and aakens them to bring about a world of greater justice, equity and human rights for all. Global Education is understodd to encompass Development Education, Human Rights Education, Education for Sustainability, Education for Peace and Conflict Prevention and Intercultural Education; being the global dimensions of Education for Citizenship (Maastricht-deklarationen).undervisning, der åbner folks øjne og sind til verdens realiteter, og vækker dem til at skabe en verden med mere retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle. Global undervisning omfatter u-landslære, menneskerettighedsundervisning, undervisning om bæredygtighed, fredsundervisning, konflikthåndtering og interkulturel undervisning, idet det er den globale dimension af medborgerskabsundervisning.
Kommentarer
Send en kommentar